lørdag den 28. juni 2008

Kost, sundhed og samvær

Kost, sundhed og samvær har i mere end 100 år været kodeord for husholdnings- og håndarbejdsskolen i Vordingborg.
I 1904 oprettede frk. Dagmar Grymer sin Husmoderskole, som snart blev et eftertragtet uddannelsessted for unge piger fra hele landet. Dengang var der plads til 25 elever, der fik undervisning i madlavning og håndarbejde.

I dag hedder skolen 'Vordingborgskolen', den er løbende blevet udvidet, og har nu plads til 63 kostelever og enkelte dagelever.
Skolen begyndte på Lindevej, men flyttede efter kort tid til Violvej, hvor der nu som dengang er fokus på design, mode, og sund mad med muligheder.