tirsdag den 24. januar 2012

Livsfare! Besættelsen i Vordingborg

Allan Huglstad har for nylig udgivet bogen "Mange skurke, få helte - og alle de andre" om Vordingborg under besættelsen. En del af researchen til bogen har han foretaget på Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv.


Arkivet viser derfor for tiden en del af vores arkivalier fra/om besættelsestiden i en montreudstilling på Kulturarkaden. Her kan man bl.a. se illegale blade, modstandsbevægelsens dagbog, borgervagtens journal og det forbudte Bovrup-kartotek!


Nå ja, se er måske så meget sagt - da en del af arkivalierne stadig er klausuleret, så er de forsvarligt låst inde i montren, så det er altså ikke muligt at bladre i dem.






Udstillingen vises til slutningen af februar, hvor Allan Huglstad holder foredrag og viser billeder fra bogen. Dette arrangeres af Lokalhistorisk Forening for Vordingborg og finder sted i Kulturarkaden den 29. februar.