Lokalarkivet holder jule- og nytårsferie. Førstkommende åbningsdag er 6. januar 2009 kl. 13-16.Arkivets medarbejdere ønsker alle brugere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. På gensyn!
torsdag den 18. december 2008
Jule- og Nytårslukket
Lokalarkivet holder jule- og nytårsferie. Førstkommende åbningsdag er 6. januar 2009 kl. 13-16.
tirsdag den 25. november 2008
Hvem flyttede gravstenen?
P.A. Heiberg (1758-1841) var født i Vordingborg, men han døde i landflygtighed i Paris. I 1901 blev stenen over hans gravsted i Paris flyttet til Vordingborg. I lokalarkivet har vi fået en forespørgsel, som vi ikke umiddelbart kan besvare:
Hvem har mon foranlediget overflytningen af gravstenen? I hvilken anledning skete overflytningen? Muligvis har det spillet en rolle, at dette år var 60-året for P. A. Heibergs død...
I Vordingborg er stenen opstillet på det grundstykke, hvor latinskolen lå. P.A. Heiberg blev student herfra i 1774.
Stenen over P. A. Heibergs grav på den protestantiske kirkegård i Paris blev sat af hans søn, den danske guldalders indflydelsesrige litterære smagsdommer og forfatter Johan Ludvig Heiberg, der endte som direktør for det Kgl. Teater. Stenens to indskrifter er således forfattet af ham.
Den franske indskrift på stenens bagside oplyser, at stenen er sat af P. A. Heibergs søn. Ved affattelsen af den danske indskrift har J. L. Heiberg uden tvivl været inspireret af den græske digter Simonides´ berømte epigram over de faldne spartanere ved Thermopylæ, der i oversættelse lyder:
O Fremmede, meld til spartanerne,
At vi ligger her, lydige mod deres love.
Tiltalen ”Danske og norske vandrer” er en erindring om, at P. A. Heibergs far var nordmand.
Hvem har mon foranlediget overflytningen af gravstenen? I hvilken anledning skete overflytningen? Muligvis har det spillet en rolle, at dette år var 60-året for P. A. Heibergs død...
I Vordingborg er stenen opstillet på det grundstykke, hvor latinskolen lå. P.A. Heiberg blev student herfra i 1774.
Stenen over P. A. Heibergs grav på den protestantiske kirkegård i Paris blev sat af hans søn, den danske guldalders indflydelsesrige litterære smagsdommer og forfatter Johan Ludvig Heiberg, der endte som direktør for det Kgl. Teater. Stenens to indskrifter er således forfattet af ham.
Den franske indskrift på stenens bagside oplyser, at stenen er sat af P. A. Heibergs søn. Ved affattelsen af den danske indskrift har J. L. Heiberg uden tvivl været inspireret af den græske digter Simonides´ berømte epigram over de faldne spartanere ved Thermopylæ, der i oversættelse lyder:
O Fremmede, meld til spartanerne,
At vi ligger her, lydige mod deres love.
Tiltalen ”Danske og norske vandrer” er en erindring om, at P. A. Heibergs far var nordmand.
søndag den 26. oktober 2008
Arkivernes Dag - Åbent Hus
Lørdag den 8. november kl. 10-13 åbner vi dørene for særlige oplevelser i lokalarkivet.
Scrapbøger er ofte svære at gå til, hvis man leder efter noget helt bestemt, da det ikke er så nemt at lave fyldestgørende søgeindgange til det blandede stof. Derfor er det sjældent scapbøgerne vi finder frem, når arkivets brugere skal have information om dette eller hint..
Men det er en skam, for scrapbøgerne i arkivets samling gemmer på både sjove, spændende og tankevækkende historier.
På Arkivernes Dag lægger vi alle scrapbøger frem - så kom og bladr! Sæt gerne et par timer af, for der er meget at fortabe sig i. Man kan for eksempel følge tidens gang i Prins Jørgens Garde, studere Lysfestival 1972; - eller hvad med at kigge nærmere på Gåsefesten 1958?
Det er også på Arkivernes Dag at vores bogudsalg kulminerer - Kom og gør et kup.
Sidst men ikke mindst kan man på Arkivernes Dag 2008 se en helt særlig udstilling i lokalarkivet:
Scrapbøger er ofte svære at gå til, hvis man leder efter noget helt bestemt, da det ikke er så nemt at lave fyldestgørende søgeindgange til det blandede stof. Derfor er det sjældent scapbøgerne vi finder frem, når arkivets brugere skal have information om dette eller hint..
Men det er en skam, for scrapbøgerne i arkivets samling gemmer på både sjove, spændende og tankevækkende historier.
På Arkivernes Dag lægger vi alle scrapbøger frem - så kom og bladr! Sæt gerne et par timer af, for der er meget at fortabe sig i. Man kan for eksempel følge tidens gang i Prins Jørgens Garde, studere Lysfestival 1972; - eller hvad med at kigge nærmere på Gåsefesten 1958?
Det er også på Arkivernes Dag at vores bogudsalg kulminerer - Kom og gør et kup.
Sidst men ikke mindst kan man på Arkivernes Dag 2008 se en helt særlig udstilling i lokalarkivet:
Iselingen Gods anno 1910
- Det er dejlige billeder, der ikke har været vist før. De stammer fra lokalarkivets samling af glaspladenegativer, som er ved at blive scannet i vores digitaliseringsprojekt 'Når fortiden bliver digital'.
- Det er dejlige billeder, der ikke har været vist før. De stammer fra lokalarkivets samling af glaspladenegativer, som er ved at blive scannet i vores digitaliseringsprojekt 'Når fortiden bliver digital'.
Bogudsalg med symbolske priser!
Lokalarkivet mangler plads på hylderne, derfor sælger vi ud af dubletterne. Udsalget begynder tirsdag den 28. oktober og varer frem til Arkivernes Dag, den 8. november, hvor der er åbent hus kl. 10-13.
Kom og gør et kup i åbningstiden tirsdag 13-16 og torsdag 10-13 samt på Arkivernes Dag kl. 10-13.
Kom og gør et kup i åbningstiden tirsdag 13-16 og torsdag 10-13 samt på Arkivernes Dag kl. 10-13.
fredag den 10. oktober 2008
Lokalarkivet udstiller: Købstad med bøller
Der er spot på Nyråd i KulturArkadens foyer. Med udstillingen ”Købstad med bøller” viser Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv svundne sider af livet i Nyråd, Vintersbølle og Bakkebølle i ord og billeder.
Her er blandt andet glimt fra et industrieventyr i Hulemosen, Bakkebølle-drengen Ellehammers geniale ideer og et pulserende liv og leben på perronen, da Nyråd var stationsby.
I lokalarkivets billedsamling er der stof til mange historier. Vi har valgt nogle ud, som hver for sig og tilsammen viser eksempler på hvordan livet i Nyråd og nærmeste omegn var engang. Meget i Nyråd har forandret sig, men ikke alt. - Kig forbi og døm selv!
Lokalarkivets udstilling, ”Købstad med bøller”, kan ses i oktober måned i foyeren i KulturArkaden. Se også diasshowet nederst på bloggen - her er der udvalgte billeder fra udstillingen.
Her er blandt andet glimt fra et industrieventyr i Hulemosen, Bakkebølle-drengen Ellehammers geniale ideer og et pulserende liv og leben på perronen, da Nyråd var stationsby.
I lokalarkivets billedsamling er der stof til mange historier. Vi har valgt nogle ud, som hver for sig og tilsammen viser eksempler på hvordan livet i Nyråd og nærmeste omegn var engang. Meget i Nyråd har forandret sig, men ikke alt. - Kig forbi og døm selv!
Lokalarkivets udstilling, ”Købstad med bøller”, kan ses i oktober måned i foyeren i KulturArkaden. Se også diasshowet nederst på bloggen - her er der udvalgte billeder fra udstillingen.
tirsdag den 16. september 2008
Når fortiden bliver digital - et bevaringsprojekt
Lokalarkivets samlinger består ikke kun af arkivalier og billeder på papir. Her er også film, videoer, lydbånd, dias, glaspladenegativer - kort sagt: vigtige informationer om fortiden, som vi langsomt, men sikkert vil miste, hvis vi ikke gør noget.
Dels bliver det sværere at skaffe det apparatur og de reservedele, der skal til for at se f.eks. de gamle smalfilm, dels er filmenes tilstand meget dårlig. Flere er angrebet af det farlige eddikesyndrom, hvor blødgøren i filmstrimlen går i kemisk forbindelse med luftens fugtighed og danner syre, der nedbryder filmen.
Takket være Arkivsamvirket og en meget kærkommen bevilling fra Vordingborg kommune har vi nu fået midler til at digitalisere film m.m., så de bliver tilgængelige på nutidige medier. Det er et stort projekt, som både er dyrt og tidskrævende.
I lokalarkivet glæder vi os til at tage fat på opgaven. Det er en stor glæde, at vi nu kan begynde at sikre samlingerne for fremtiden, så også fortiden bliver digital.
Dels bliver det sværere at skaffe det apparatur og de reservedele, der skal til for at se f.eks. de gamle smalfilm, dels er filmenes tilstand meget dårlig. Flere er angrebet af det farlige eddikesyndrom, hvor blødgøren i filmstrimlen går i kemisk forbindelse med luftens fugtighed og danner syre, der nedbryder filmen.
Takket være Arkivsamvirket og en meget kærkommen bevilling fra Vordingborg kommune har vi nu fået midler til at digitalisere film m.m., så de bliver tilgængelige på nutidige medier. Det er et stort projekt, som både er dyrt og tidskrævende.
I lokalarkivet glæder vi os til at tage fat på opgaven. Det er en stor glæde, at vi nu kan begynde at sikre samlingerne for fremtiden, så også fortiden bliver digital.
mandag den 1. september 2008
Hvorfor hedder det mon sådan?
Lokalarkivet har begået et lille hæfte med udvalgte gadenavne i Vordingborg. Her kan man læse om hvem eller hvad en gade er opkaldt efter.
For eksempel er Arrebovej opkaldt efter sognepræst Anders Christensen Arrebo (1587-1637), der havde en noget usædvanlig karriere. Som 22-årig blev han kaldet som præst for slotsmenigheden i København, og som 31-årig blev han biskop i Tronhjem.
Biskopværdigheden varede dog kun fire år, da det med Chr. IV’s hjælp lykkedes hans modstandere at få ham afsat ”formedelst sine letsindigheds bedrifter, fagter og gebærder”.
Han blev derefter præst et par år i Malmø, inden myndighederne forbarmede sig over ham og gav ham et ”bondekald” på Sjælland. Det blev i Vordingborg.
Hæftet 'Hvorfor hedder det mon sådan?' kan købes i Lokalarkivet.
Langt fra alle Vordingborgs gader, stræder og veje er omtalt i hæftet, så har du en idé eller oplysninger om et gadenavn, vi ikke har beskrevet, hører vi meget gerne nærmere.
For eksempel er Arrebovej opkaldt efter sognepræst Anders Christensen Arrebo (1587-1637), der havde en noget usædvanlig karriere. Som 22-årig blev han kaldet som præst for slotsmenigheden i København, og som 31-årig blev han biskop i Tronhjem.
Biskopværdigheden varede dog kun fire år, da det med Chr. IV’s hjælp lykkedes hans modstandere at få ham afsat ”formedelst sine letsindigheds bedrifter, fagter og gebærder”.
Han blev derefter præst et par år i Malmø, inden myndighederne forbarmede sig over ham og gav ham et ”bondekald” på Sjælland. Det blev i Vordingborg.
Hæftet 'Hvorfor hedder det mon sådan?' kan købes i Lokalarkivet.
Langt fra alle Vordingborgs gader, stræder og veje er omtalt i hæftet, så har du en idé eller oplysninger om et gadenavn, vi ikke har beskrevet, hører vi meget gerne nærmere.
onsdag den 30. juli 2008
Lukket - Lokalarkivet holder sommerferie
Lokalarkivet holder sommerlukket i uge 32, 33, og 34. I hele perioden er læsesalen åben for selvbetjening i bibliotekets åbningstid.
Første åbningsdag efter ferien er tirsdag den 26. august.
På gensyn og god sommer!
Første åbningsdag efter ferien er tirsdag den 26. august.
På gensyn og god sommer!
lørdag den 28. juni 2008
Kost, sundhed og samvær
Kost, sundhed og samvær har i mere end 100 år været kodeord for husholdnings- og håndarbejdsskolen i Vordingborg.
I 1904 oprettede frk. Dagmar Grymer sin Husmoderskole, som snart blev et eftertragtet uddannelsessted for unge piger fra hele landet. Dengang var der plads til 25 elever, der fik undervisning i madlavning og håndarbejde.
I dag hedder skolen 'Vordingborgskolen', den er løbende blevet udvidet, og har nu plads til 63 kostelever og enkelte dagelever.
Skolen begyndte på Lindevej, men flyttede efter kort tid til Violvej, hvor der nu som dengang er fokus på design, mode, og sund mad med muligheder.
I 1904 oprettede frk. Dagmar Grymer sin Husmoderskole, som snart blev et eftertragtet uddannelsessted for unge piger fra hele landet. Dengang var der plads til 25 elever, der fik undervisning i madlavning og håndarbejde.
I dag hedder skolen 'Vordingborgskolen', den er løbende blevet udvidet, og har nu plads til 63 kostelever og enkelte dagelever.
Skolen begyndte på Lindevej, men flyttede efter kort tid til Violvej, hvor der nu som dengang er fokus på design, mode, og sund mad med muligheder.
mandag den 14. april 2008
Kan det mon passe? - eller: Arbejderen der styrtede ned i cementen
I forbindelsen med efterårets udstilling om Storstrømsbroen dukkede der en fortælling op:
Under arbejdet med støbningen af den tredje eller fjerde bropille fra Falster-siden skulle en arbejder været styrtet ned i den våde cement. Han gik til bunds i cementen, og det lykkedes ikke at finde ham. Derfor skulle liget stadig ligge inde i cementen.
Er det mon en vandrehistorie, eller er der mon noget om snakken?
På Lokalarkivet vil vi gerne høre mere om den historie, så hvis du kender historien, hører vi meget gerne nærmere..
Under arbejdet med støbningen af den tredje eller fjerde bropille fra Falster-siden skulle en arbejder været styrtet ned i den våde cement. Han gik til bunds i cementen, og det lykkedes ikke at finde ham. Derfor skulle liget stadig ligge inde i cementen.
Er det mon en vandrehistorie, eller er der mon noget om snakken?
På Lokalarkivet vil vi gerne høre mere om den historie, så hvis du kender historien, hører vi meget gerne nærmere..
fredag den 4. april 2008
Vordingborg anno 1241
TEMA: BORG OG KONGEMAGT
Med Lov skal Land bygges… Sådan indledes fortalen til Jydske lov, der blev givet i Vordingborg i 1241.
Jydske lov er den første lov, der er skrevet på dansk. Her kan man læse datidens spilleregler for et moderne samfund. Loven var gældende i Jylland og på Fyn, men kom med tiden til at gælde for hele Danmark, og den var i kraft helt frem til vedtagelsen af Danske lov i 1683.
Fortalen til Jydske lov slutter således:
Vide skal alle, der ser denne Bog, at Kong Valdemar, den anden Søn af Valdemar, der var Sankt Knuds Søn, da han havde været Konge i ni og tredive Vintre, og der var gaaet Tusind og to Hundrede og fyrretyve Vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende Marts Maaned lod skrive denne Bog og gav denne Lov, som her staar skrevet paa Dansk, i Vordingborg med Samtykke af sine Sønner, der var til Stede, Kong Erik, Hertug Abel og Junker Christoffer og Uffe, der da var Ærkebiskop i Lund, og Biskop Niels i Roskilde, Biskop Iver i Fyn, Biskop Peder i Aarhus, Biskop Gunner i Ribe, Biskop Gunner i Viborg, Biskop Jens i Vendsyssel og Biskop Jens i Hedeby og desuden med Samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans Rige.
Med Lov skal Land bygges… Sådan indledes fortalen til Jydske lov, der blev givet i Vordingborg i 1241.
Jydske lov er den første lov, der er skrevet på dansk. Her kan man læse datidens spilleregler for et moderne samfund. Loven var gældende i Jylland og på Fyn, men kom med tiden til at gælde for hele Danmark, og den var i kraft helt frem til vedtagelsen af Danske lov i 1683.
Fortalen til Jydske lov slutter således:
Vide skal alle, der ser denne Bog, at Kong Valdemar, den anden Søn af Valdemar, der var Sankt Knuds Søn, da han havde været Konge i ni og tredive Vintre, og der var gaaet Tusind og to Hundrede og fyrretyve Vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende Marts Maaned lod skrive denne Bog og gav denne Lov, som her staar skrevet paa Dansk, i Vordingborg med Samtykke af sine Sønner, der var til Stede, Kong Erik, Hertug Abel og Junker Christoffer og Uffe, der da var Ærkebiskop i Lund, og Biskop Niels i Roskilde, Biskop Iver i Fyn, Biskop Peder i Aarhus, Biskop Gunner i Ribe, Biskop Gunner i Viborg, Biskop Jens i Vendsyssel og Biskop Jens i Hedeby og desuden med Samtykke af alle de bedste mænd, der er i hans Rige.
torsdag den 3. april 2008
BUKO - en ostefabrik i Vordingborg
TEMA: STORE ARBEJDSPLADSER I VORDINGBORG
I 1932 kom en ung mejerist hjem fra Canada med en god idé: Han ville producere smelte- og flødeost.
Det blev til Buko, der begyndte med 5 ansatte på Frederiksberg, men ideen var så god, at der måtte udvidelser til. Derfor flyttede Buko til Vordingborg i 1946, tættere på råvaren, og ind i den tomme jernbanestation i Masnedsund, der efter en smule ombygning blev til en osteproducerende virksomhed. Fabrikken blev indviet 17. januar 1947.
Buko blev en meget stor arbejdsplads i Vordingborg. I løbet af 1950’erne og 1960’erne gik landbruget på Sjælland og Lolland-Falster imidlertid overvejende over til vegetabilsk landbrug frem for animalsk. Ostemejerierne flyttede eller lukkede, og Buko måtte skaffe råvarer fra Jylland. På et tidspunkt blev der leveret omkring 70 tons fløde og råost fra Jylland til Vordingborg hver dag.
Senere blev hele Bukos produktion, der i mellemtiden var blevet en del af først MD og siden Arla Foods, flyttet væk fra Vordingborg til Holstebro, Birkum og Vrinders, tættere på råvareleverandørerne.
I 1932 kom en ung mejerist hjem fra Canada med en god idé: Han ville producere smelte- og flødeost.
Det blev til Buko, der begyndte med 5 ansatte på Frederiksberg, men ideen var så god, at der måtte udvidelser til. Derfor flyttede Buko til Vordingborg i 1946, tættere på råvaren, og ind i den tomme jernbanestation i Masnedsund, der efter en smule ombygning blev til en osteproducerende virksomhed. Fabrikken blev indviet 17. januar 1947.
Buko blev en meget stor arbejdsplads i Vordingborg. I løbet af 1950’erne og 1960’erne gik landbruget på Sjælland og Lolland-Falster imidlertid overvejende over til vegetabilsk landbrug frem for animalsk. Ostemejerierne flyttede eller lukkede, og Buko måtte skaffe råvarer fra Jylland. På et tidspunkt blev der leveret omkring 70 tons fløde og råost fra Jylland til Vordingborg hver dag.
Senere blev hele Bukos produktion, der i mellemtiden var blevet en del af først MD og siden Arla Foods, flyttet væk fra Vordingborg til Holstebro, Birkum og Vrinders, tættere på råvareleverandørerne.
Oringe i 150 år
TEMA: STORE ARBEJDSPLADSER I VORDINGBORG
I disse dage er det 150 år siden at hospitalet på Oringe blev ramme om psykiatrisk behandling. Dengang hed stedet 'Helbredelsesanstalten for Sindssyge ved Vordingborg'.
Kært barn har mange navne og i de forløbne 150 år har behandlingsinstitutionen haft forskellige navne, der afspejler tidens behandlingsstrategier og holdning til patienterne: 'Sindssygehospitalet' 1939-59, 'Statshospitalet' 1959-1976, 'Amtshospitalet' 1976-2006, og 'Psykiatrien Vordingborg', som er den nuværende betegnelse.
I 1858, da arkitekt Michael Gottlieb Bindesbølls bygninger blev taget i brug, var der plads til 120 patienter, kun få havde enestuer. De fleste patienter lå på 8-sengsstuer. I årene, der fulgte, blev bygningerne udvidet flere gange, og der blev plads til flere patienter. I midten af 1900-tallet, da der var flest, husede hospitalet på Oringe ca. 900 patienter, og der var mere end 550 ansatte.
I dag er hospitalet i en moderne udgave ramme om 90 patienters tilværelse.
I disse dage er det 150 år siden at hospitalet på Oringe blev ramme om psykiatrisk behandling. Dengang hed stedet 'Helbredelsesanstalten for Sindssyge ved Vordingborg'.
Kært barn har mange navne og i de forløbne 150 år har behandlingsinstitutionen haft forskellige navne, der afspejler tidens behandlingsstrategier og holdning til patienterne: 'Sindssygehospitalet' 1939-59, 'Statshospitalet' 1959-1976, 'Amtshospitalet' 1976-2006, og 'Psykiatrien Vordingborg', som er den nuværende betegnelse.
I 1858, da arkitekt Michael Gottlieb Bindesbølls bygninger blev taget i brug, var der plads til 120 patienter, kun få havde enestuer. De fleste patienter lå på 8-sengsstuer. I årene, der fulgte, blev bygningerne udvidet flere gange, og der blev plads til flere patienter. I midten af 1900-tallet, da der var flest, husede hospitalet på Oringe ca. 900 patienter, og der var mere end 550 ansatte.
I dag er hospitalet i en moderne udgave ramme om 90 patienters tilværelse.
MAS Masnedsund Andelsslagteri
TEMA: STORE ARBEJDSPLADSER I VORDINGBORG
MAS Masnedsund Andelsslagteri blev grundlagt i 1889 som et af Europas største og mest moderne slagterier.
foto:Slagteriets ansatte, 1906
I næsten 100 år var slagteriet en stor arbejdsplads i Vordingborg, der i 1970 beskæftigede ca. 250 ansatte. Kort før lukningen i februar 1988 var ca. 100 mennesker beskæftiget ved slagteriet.
Oprindelig slagtede man både svin og kreaturer på MAS Masnedsund Andelsslagteri. Men med tiden ændrede produktionen sig, og svineslagteriafdelingen lukkede i 1972. I 1981 blev pølsemageriet lukket, og det var slut med kreaturslagteriet i 1986.
De sidste par år frem til selve slagteriets lukning, var der kun op- og udskæringsarbejde tilbage.
foto: Slagteriet havde flere udsalgsfilialer. Her ses den i Stege. 1958 (foto: Echwald)
MAS Masnedsund Andelsslagteri blev grundlagt i 1889 som et af Europas største og mest moderne slagterier.
foto:Slagteriets ansatte, 1906
I næsten 100 år var slagteriet en stor arbejdsplads i Vordingborg, der i 1970 beskæftigede ca. 250 ansatte. Kort før lukningen i februar 1988 var ca. 100 mennesker beskæftiget ved slagteriet.
Oprindelig slagtede man både svin og kreaturer på MAS Masnedsund Andelsslagteri. Men med tiden ændrede produktionen sig, og svineslagteriafdelingen lukkede i 1972. I 1981 blev pølsemageriet lukket, og det var slut med kreaturslagteriet i 1986.
De sidste par år frem til selve slagteriets lukning, var der kun op- og udskæringsarbejde tilbage.
foto: Slagteriet havde flere udsalgsfilialer. Her ses den i Stege. 1958 (foto: Echwald)
tirsdag den 25. marts 2008
Vordingborgbilleder
Bogen Vordingborgbilleder udkom på Museerne.dk's forlag i december 2007 med støtte fra Vordingborg Bank.
Vordingborgbilleder er en billedbog med fine motiver fra Vordingborg by. Bogens gamle billeder stammer fra lokalarkivets og Museerne.dks samlinger.
De tilhører en historisk billedsamling som bogtrykker Frederik Sommer (1867-1934) udarbejdede i 1928 i samarbejde med fotograf Carl Petersen (1875-1935), begge var lokale erhvervsdrivende i Vordingborg.
Carl Petersen etablerede sig som fotograf i Vordingborg i 1897, og han har i sin tid bearbejdet de fleste af bogens gamle billeder, men er i mange tilfælde ikke den oprindelige ophavsmand. Det ældste billede i bogen er fra ca. 1860.
I Vordingborgbilleder præsenteres de fine gamle motiver sammen med nye fotografier fra samme lokaliteter, som det så ud i sensommeren 2007. Fotograf Bjarne Kleis, der har taget de nye billeder, har tilstræbt at fastholde de samme motiver set fra samme vinkel mere end 100 år senere.
Det er blevet til Vordingborgbilleder - et interessant kig på byen i nutid og fortid.
Bogen koster 250 kr. hos Museerne.dk - dog får museumsforeningens medlemmer 50 % rabat!
Vordingborgbilleder er en billedbog med fine motiver fra Vordingborg by. Bogens gamle billeder stammer fra lokalarkivets og Museerne.dks samlinger.De tilhører en historisk billedsamling som bogtrykker Frederik Sommer (1867-1934) udarbejdede i 1928 i samarbejde med fotograf Carl Petersen (1875-1935), begge var lokale erhvervsdrivende i Vordingborg.
Carl Petersen etablerede sig som fotograf i Vordingborg i 1897, og han har i sin tid bearbejdet de fleste af bogens gamle billeder, men er i mange tilfælde ikke den oprindelige ophavsmand. Det ældste billede i bogen er fra ca. 1860.
I Vordingborgbilleder præsenteres de fine gamle motiver sammen med nye fotografier fra samme lokaliteter, som det så ud i sensommeren 2007. Fotograf Bjarne Kleis, der har taget de nye billeder, har tilstræbt at fastholde de samme motiver set fra samme vinkel mere end 100 år senere.
Det er blevet til Vordingborgbilleder - et interessant kig på byen i nutid og fortid.
Bogen koster 250 kr. hos Museerne.dk - dog får museumsforeningens medlemmer 50 % rabat!
torsdag den 13. marts 2008
Lokalarkivet holder påskeferie
Lokalarkivet ønsker alle en glædelig påske. Næste åbningsdag er tirsdag den 25. marts kl. 13-16.
Læsesalen er som vanligt åben i bibliotekets åbningstid.
Læsesalen er som vanligt åben i bibliotekets åbningstid.
lørdag den 8. marts 2008
Gertrud Boberg i nye rammer
Sidste forår arrangerede gruppen ”Vi som husker Gertrud Boberg” en udstilling med privatejede værker af Gertrud Boberg, der malede med inspiration i lokale motiver. Udstillingen var en velbesøgt succes, som siden er blevet fulgt op med en lille bog om kunstneren.
- Og nu kommer et af Gertrud Bobergs værker i nye rammer: Fra Vordingborg Bank har ”Vi som husker Gertrud Boberg” nemlig modtaget et maleri, som gruppen ønsker at placere et offentligt tilgængeligt sted. Valget er faldet på lokalarkivet, hvor vi glæder os over, at maleriet fra den 15. marts vil komme til at pryde væggene.
Men inden det kommer så vidt, skal værket monteres i en ny billedramme. Også dette sørger gruppen bag Gertrud Boberg-bogen og –udstillingen for.
- Og nu kommer et af Gertrud Bobergs værker i nye rammer: Fra Vordingborg Bank har ”Vi som husker Gertrud Boberg” nemlig modtaget et maleri, som gruppen ønsker at placere et offentligt tilgængeligt sted. Valget er faldet på lokalarkivet, hvor vi glæder os over, at maleriet fra den 15. marts vil komme til at pryde væggene.
Men inden det kommer så vidt, skal værket monteres i en ny billedramme. Også dette sørger gruppen bag Gertrud Boberg-bogen og –udstillingen for.
Registrator in spe? Lyst til at være med i arkivarbejdet?
I løbet af 2007 er lokalarkivets hverdag blevet nemmere. Lokalhistorisk Forening har skænket arkivet en ny computer og en lille scanner. Via biblioteket er der kommet nye fladskærme, og en bevilling fra Vordingborg kommune har skaffet den seneste version af registreringsprogrammet Arkibas.
Nyt udstyr og ny teknik har lettet registreringsarbejdet så meget, at vi, langsomt men sikkert, kan tage kampen op med den registreringspukkel, der har samlet sig gennem en årrække. Der er meget materiale, der venter på færdigregistrering, f.eks. billeder, der skal scannes og uploades til Arkibas via Internettet.
Måske er der flere frivillige, der har tid og lyst til at hjælpe til? For at kunne registrere arkivmaterialet er det en forudsætning, at man har it-kendskab på brugerniveau. Udover hyggeligt samvær får man indsigt i arkivfaglige registreringsprincipper og et førstehåndskendskab til interessante arkivalier fra Vordingborg og omegn.
Hør nærmere hos:
arkivleder Marianne Rimmen Raasted T: 55 36 38 17.
Nyt udstyr og ny teknik har lettet registreringsarbejdet så meget, at vi, langsomt men sikkert, kan tage kampen op med den registreringspukkel, der har samlet sig gennem en årrække. Der er meget materiale, der venter på færdigregistrering, f.eks. billeder, der skal scannes og uploades til Arkibas via Internettet.
Måske er der flere frivillige, der har tid og lyst til at hjælpe til? For at kunne registrere arkivmaterialet er det en forudsætning, at man har it-kendskab på brugerniveau. Udover hyggeligt samvær får man indsigt i arkivfaglige registreringsprincipper og et førstehåndskendskab til interessante arkivalier fra Vordingborg og omegn.
Hør nærmere hos:
arkivleder Marianne Rimmen Raasted T: 55 36 38 17.
Lokalarkiv i KulturArkaden
Lokalarkivet i Vordingborg er rykket til KulturArkaden i Sydhavnen, under samme tag som bibliotek og musikskole ved havnefronten i Masnedsund, ca. to km fra bymidten.
KulturArkaden er indrettet i en lagerbygning i den gamle industrihavn kun få meter fra kajkanten.
Bygningen er i to planer. Der er adgang til faciliteterne fra den fælles foyer. I stueplan findes bibliotekets udlån og kontorer. På første sal findes lounge med læsepladser, musikskole, sal, it-værksted, lokalarkiv med læsesal og magasin, mødelokale samt sekretariat og ledelse.
Den 17. juli 2006 kunne lokalarkivet slå dørene op til de nyindrettede lokaler efter i en årrække at have haft til huse under mere beskedne forhold på Glambæksvej.
Lokalarkivet er en del af Arkivsamvirke for lokalhistoriske arkiver i Vordingborg kommune. Arkivet arbejder tæt sammen med Lokalhistorisk Forening for Vordingborg, og flere af foreningens medlemmer yder en stor frivillig indsats på lokalarkivet med slægtsforskning, interviews og registrering af egnens historier.
Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv er administrativt tilknyttet Vordingborg Bibliotek.
Arkivets leder er arkivar cand.mag Marianne Rimmen Raasted.
T: 55 36 38 17 E: marra@vordingborg.dk
KulturArkaden er indrettet i en lagerbygning i den gamle industrihavn kun få meter fra kajkanten.
Bygningen er i to planer. Der er adgang til faciliteterne fra den fælles foyer. I stueplan findes bibliotekets udlån og kontorer. På første sal findes lounge med læsepladser, musikskole, sal, it-værksted, lokalarkiv med læsesal og magasin, mødelokale samt sekretariat og ledelse.
Den 17. juli 2006 kunne lokalarkivet slå dørene op til de nyindrettede lokaler efter i en årrække at have haft til huse under mere beskedne forhold på Glambæksvej.
Lokalarkivet er en del af Arkivsamvirke for lokalhistoriske arkiver i Vordingborg kommune. Arkivet arbejder tæt sammen med Lokalhistorisk Forening for Vordingborg, og flere af foreningens medlemmer yder en stor frivillig indsats på lokalarkivet med slægtsforskning, interviews og registrering af egnens historier.
Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv er administrativt tilknyttet Vordingborg Bibliotek.
Arkivets leder er arkivar cand.mag Marianne Rimmen Raasted.
T: 55 36 38 17 E: marra@vordingborg.dk
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
